Skydesportens dag 2024

Skydesportens dag 2024

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er image.png

Tag familien og vennerne med til Skydesportens Dag 2024!

HSF slår dørene op til Skydesportens Dag lørdag den 12. oktober fra kl. 10.00 til 15.00 – og du, din familie, venner eller naboen er inviteret!

Har du lyst til en spændende oplevelse, så mød op på foreningens baner til Skydesportens Dag. Alle, unge som gamle, kan være med, når det drejer sig om at ramme skiven med kyndig vejledning fra vores frivillige instruktører i foreningen.

Vi har planlagt en dag med interessante aktiviteter og udfordringer, hvor alle har mulighed for at prøve at skyde med riffel og pistol under trygge og sikre forhold.

Erfarne trænere guider dig igennem dagens udfordringer, og vi stiller selvfølgelig alt det nødvendige udstyr til rådighed. Husk blot at medbringe billed-id eller sundhedskort sammen med et andet id-kort (det er et krav if. våbenloven).

Det er gratis at deltage, og tilmelding er ikke nødvendig.

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte vores næstformand Thomas Kacirek på tlf. 26218585.

Vi glæder os til at se dig!

HSF