Nyhedsbrev August 2024

Nyhedsbrev August 2024

NYHEDSBREV August 2024


Nu er sommerferien forbi og foreningen tager onsdag den 14. august kl. 17 hul på en ny sæson, hvor vi glæder os til at se rigtig mange børn, forældre, ungskytter og seniorer samt oldboys/girls i klubhuset og på skydebanen.
Alle skytter, både børn, unge og voksne, som ønsker at deltage i stævner og turneringer, beder vi om snart at give en melding til Jan Andersen, tlf. 30320228 eller Thomas Kacirek, tlf. 26218585 om, hvad man erinteresseret i at deltage i, så vi kan få tilmeldt hold.
Vi tror på, at det vil være en god oplevelse for både børnene og de forældre/ voksne, der ledsager børnene på skydebanen, hvis ledsagerne også vil prøve at skyde, tal med Jan eller Thomas om mulighederne.


Sommariva Kræmmermarked

Næste kræmmermarked er planlagt til den 16-18. maj 2025.
OBS: Enhver som har tid og lyst til at skaffe lidt ekstraindtægt til HSF kan gøre det ved at melde sig som hjælper ved Kramevents afvikling af “Espergærde Byfest og Kræmmermarked” den 30. aug. til 1 sep.
kontakt Jens Rasmussen på tlf. 29882312 eller skriv dig på listen i klubhuset.


Sommerferieaktiviteten 2024

I juli måned var vi som sædvanlig med i Helsingør Kommunes sommerferieaktivitet. Vi havde åbent fire torsdage for alle skolebørn fra 7 år – og selvfølgelig også for vores egne skytter fra Ungdomsafdelingen.
Deltagelsen var nogenlunde den samme som de foregående år. Flere af børnene kom både 2 og 3 gange.
Mange af børnene havde voksne ledsagere med og fra adskillige af dem kom meget positive kommentarer om den måde børnene blev modtaget og instrueret på. Peter udsender gavekort på SMS til alle deltagere.
Tak til Peter Jensen, som er tovholder på aktiviteten, og til de meget engagerede, dygtige sommer-instruktører sender vi en stor tak for indsatsen.


Fugleskydning/Kræmmerhjælperfest

Den festlige årlige fugleskydning holdes lørdag den 7. september kl. 13.00 hvor skydningen til fuglen
indledes, så vi senere kan kåre en ny fuglekonge/-dronning hos både børn og voksne. For hver del af
fuglen,som skydes ned, er der præmier, som man kan vinde ved at købe skydekort/lodder á 5 kr. i
åbningstiden i klubben de kommende uger – eller på selve dagen, inden første skud afgives. Man kan i år
også købe skydekort på Mobilepay nr. 26460 Husk i så fald at skrive “skydekort, hvor mange styk og til
hvem” i kommentarfeltet. Udover skydning til fuglen vil der blive dystet i dart, luftriffel og pistol, hvor de
tre bedste børn og voksne i hver konkurrence bliver præmieret.
Traditionen tro er der spisning efter fugleskydningen. Det bliver som sædvanlig en flot og lækker anretning
fra vores dygtige køkkenhold. Spisningen koster i år 100 kr., dog halv pris for børn under 16 år, men
deltagelse er selvfølgelig gratis for alle kræmmerhjælpere.
Tilmelding til spisningen er nødvendig, også for hjælperne, af hensyn til forberedelserne, senest onsdag den 4. september. Vi glæder os til igen i år at se rigtig mange medlemmer med familie, så vi endnu engang kan få nogle dejlige timer sammen i og udenfor vores klubhus.

Våbenkontrol

Også i år er der åbent for våbenkontrol alle onsdage i oktober.
OBS: ALLE medlemmer med registrerede våben, skal uden undtagelse, møde op og fremvise våben og
kvittering for indbetalt kontingent som er obligatorisk for at opretholde våbentilladelse.
Møder man ikke op, vil det resultere i en tilbagekaldelse af våbenpåtegningen.

Ny skydehal

Byggeriet af den nye skydehal er godt i gang, efter planen får vi overdraget skydebanedelen omkring 1.
oktober. Derefter skal vi selv stå for den indvendige opbygning. Kunne du tænke dig at give en hånd med, så
tøv ikke med at henvende dig til Thomas på mail: thomaskacirek@gmail.com.
Resten af huset får vi efter planen overdraget sidst i november.

Kontingent

De forskellige kontingentsatser er som følger:
Børn og unge under 25 år:
Kontingentet er 1.500 kr. om året. Når du har betalt, kan du skyde så meget du vil med salonriffel/-pistol og
luftriffel/-pistol.
Senior – luftvåben:
Er du over 25 år og kun ønsker at skyde med luftriffel og/eller luftpistol, er kontingentet 1.000 kr. om året.
Senior – alle våben:
Hører du til de seniorer, der vil skyde med både salonvåben og luftvåben, er kontingentet 1.500 kr. årligt.
Passiv / Støttemedlem:
Hvis du vil støtte foreningen og samtidig have mulighed for at deltage i ikke-skyde aktiviteter, skal du betale
et årskontingent på mindst 200 kr. på én gang. Som støttemedlem er du selvfølgelig også velkommen til at
betale mere end de 200 kr., hvis du har lyst til det!
Kassereren
Husk at betale kontingent senest den 1. september på konto 0473-1895643411.